På den levende arbejdsplads kommer folk ikke blot for at arbejde – men for at leve. Det er stedet, hvor vi kan lide at være. Hvor de ansatte taler godt om deres job, trives og har et godt og berigende forhold til kollegaerne, som gøder jorden for gode samtaler og flotte resultater.
På den levende arbejdsplads er fokus rettet mod glæden, lysten og energien i arbejdet. Stress tages alvorligt og i opløbet.
Der sker en masse positivt i os og på arbejdspladsen, når vi tænker i trivsel frem for stress. Det er gennem de små, stabile skridt, at de store og holdbare resultater nås, hvilket går igen i Kaizen, et japansk udtryk for de dynamiske og målrettede forbedringer, vi alle kan blive med-skabere af i arbejdslivet.
Kom og hør virksomhedscoach, forfatter og konfliktmægler Ingrid Ann Watson fortælle om Kaizen, den japanske model til det gode kollega-skab og om forskellen på mænd og kvinders stress.
Lyt med når læge, sexolog og forfatter Jesper Bay-Hansen kommer med nye vinkler på, hvordan vi helt konkret bevæger os fra stress til trivsel og lærer den svære kunst at geare op og ned i tide. Hvad der skal til for at tage hånd om trivslen – og om stress før den opstår.